Personlige udtalelser fra mine yogadeltagere


Evigt søgende sjæl fandt hjem

Det meste af mit voksne liv har jeg levet på en måde, som min krop og mit sind ikke altid har kunnet håndtere. Det betød, at jeg fra tid til anden måtte trække stikket. I kortere eller længere tid – fra mit liv – min familie- mit job – mig selv.

Det skabte hver gang en stor uro og tristhed i mig. Som en evig følgesvend af manglende egenomsorg og ro. Jeg søgte mange steder efter noget, der kunne hjælpe og styrke mig, så jeg kunne leve mit liv med min store uhåndterbare, men også stærke og vilde energi. Så jeg kunne være der for alle dem jeg elsker, så jeg kunne folde mit arbejdsliv ud og så jeg kunne ære og omfavne mig selv med ro og omsorg.

Den klogeste del af mig – min sjæl fandt Charlotte. Med Charlottes væsen og hjertelige skarpe blik, omsorg, viden og måde at vise mig ind i kundalini yogaens kraft og formåen – fandt jeg det sted, jeg havde søgt så længe. I det fineste selvkærlige forløb med samtaler, inspiration, masser af vidensdeling om alt fra kost til omsorgsfulde og styrkende praksisser, undervisning og vigtigst af alt, at blive set og hjulpet af så fint, intuitivt skarpt og dygtigt et menneske med hjertet forrest i alt, hvad hun gør og er.

At give mig selv et forløb hos Charlotte har været livsforandrende, på mange måder. Jeg har fået et kompas for livet. I en måde at værne om mig på, huske mig selv, give tid og plads til mig og turde at stole og tro på, at når jeg giver efter og lader min krop og min energi op med Charlottes måde at holde rum og undervise på, så kommer jeg altid tilbage til mig selv igen.

Jeg farer stadig vild i livet, måske mest af alt i min egen måde at være i verden på. Men jeg ved, at jeg altid kan finde hjem igen- til mig selv, til min styrke, mod, energi og kraft.

Det sted har Charlotte skabt og givet mig, i at vise vej, i en tilgang, i kosten, i gode selvkærlige rutiner der nærer, og med kundalini yogen.

Jeg har gennem mit liv været beæret og velsignet med mange dygtige kyndige menneskers hjælp og vejledning. Men ingen som Charlotte!

Så hermed min mest taknemmelige dybfølte anbefaling.

Mette.


kæreste snowdrop - kæreste Charlotte. 

Det var svært for mig at skrive et kort til dig i dag, i særdeleshed at sige noget for så ville jeg bare blive for berørt.

Hver uge drysser du med dine snekrystaller ned over os alle sammen. Det blide, det transparente, det skarpe, det stærke som for mig er et snefnug, men hvad der betyder allermest for mig er din kærlighed til yoga, dine kursister og kvinder som kommer uge efter uge.

Jeg har samlet på elefanter i 44 år og har et stærkt bånd til elefanter. Når jeg har lagt en lille pose, er det blot en lillebitte tak fra det inderste af mit hjerte. Jeg har 120 plus elefanter og elsker alt ved det dyr. Det symboliserer gæstfrihed, varme, kærlighed, styrke og familie. Det dyr der baner vejen til indre fred. Sådan en dejlig kvinde har du været for mig. De tre elefanter er dig (den farverige, store, dejlige mor som tager dig af os alle og så er der os små kursister som du favner. Nogle store nogle små, nogle runde, nogle kantede, nogle skarpe, men alle unikke og den følelse går jeg med hver gang jeg har været hos dig. Jeg har ikke andet at sige end et kæmpe tak. Du er min stjerne og jeg går fra dig hver eneste gang med ro og fred og du har været med til at jeg har turdet at mærke efter hvem jeg er. Kære dig. Tak fra en loyal og taknemlig elefantunge. Jeg ved vi ses igen. Din sjælesøster.


 Jeg går til Kundalini yoga hos Charlotte og kan give hende de absolut bedste og varmeste anbefalinger. Det har gjort en fantastisk og mærkbar forskel for min krop, nervesystem og sind at mærke det intime, professionelle og sanselige rum fyldt med nærvær hun formår at skabe under hendes timer. Yoga og Charlotte gør bare godt for hele kroppen! Det er en fantastisk gave at give sig selv og jeg anbefaler alle at prøve en time hos Charlotte. I vil ikke fortryde det.

Nina


Kære Charlotte
Din yogatime er mit fysiske og psykiske åndehul.
Dit blide nærværende væsen gør det trygt.
Alle kan være med her trods skavanker, hver især gør nemlig kun det de kan.
Du er god til at finde alternative øvelser, hvis kroppen ikke er med på de planlagte øvelser.
Det gør så godt at føle, at jeg rent faktisk kan gå på et yogahold.
Jeg har prøvet meget efter jeg blev syg og har måtte kapitulere gentagne gange.

Men hos dig kan jeg faktisk være med til det meste (med egne skånehensyn og alt efter dagsform), og det er bare en kæmpe sejr, og giver en fantastisk følelse af at gøre noget godt for min krop og mine tanker.

Her er alle kroppe yogakroppe.

Alle de bedste yogaanbefalinger fra mig.

Yogadeltager med Endometriose, kroniske smerter, Fibromyalgi.


En af de mest fantastiske ting jeg gør for mig selv er Kundalini Yoga som Charlotte lærer mig. Helt anderledes end alt andet yoga og helt mind blowing. Under Kundalini Yogaen taler min krop så klart til mig, og fortæller præcis, hvilke følelser, der har sat sig fast hvor, og hvad jeg skal gøre for at forløse dem. 

Det er magisk .. Så hermed anbefaling fra hjertet, hvis det kalder på dig at prøve Kundalini Yoga.

Pernille

Snowdrop Yoga ved Charlotte Nørgaard,  charlottenorgaard@snowdropyoga.com, tlf: 20715402, CVR-nr: 39231891