"En dag faldt regn; dråberne trængte ned gennem snelaget, ned i jorden, rørte ved blomsterløget, meldte om lysverdenen ovenover; Snart trængte solstrålen så fin og borende gennem sneen ned til løget og prikkede på det.
"Kom ind" sagde blomsten..." Det kan jeg ikke" sagde solstrålen, "jeg er ikke stærk nok, først til sommer".... "hvor det varer sagde blomsten, jeg føler kriblen og krablen, jeg må strække mig og lukke op, jeg må ud"
Blomsten strakte sig mod den tynde skal, som vandet havde blødgjort, jord og sne opvarmet og solstrålen prikket til;
Den skød frem under sneen med smalle tykke blade, der ligesom ville skærme den, og blomsten strakte sig over sneen ud i lysverdenen. Solstrålerne klappede og kyssede den, så den åbnede sig helt, hvid som sneen; den bøjede sit hoved i ydmyghed og glæde.
Dejlige blomst sang solstrålerne; du er den første, den eneste....
Det var bidende koldt, men der var mere styrke i den, end den selv vidste. Den var stærk i glæde og tro på den sommer, der måtte komme...og således stod den i sin hvide dragt i den hvide sne, bøjende sit hoved, når snefnuggende faldt tætte og tunge, mens de isnende vinde for hen over den.....
....Sommergækken, af HC Andersen
Kender du følelsen af februar, det er koldt og frost, måske sne, klare solstråler bryder gennem og hvisker om foråret der er på vej. I denne allerkoldeste måned bryder vintergækken igennem den frosne jord og trodser alle naturlove. Vintergækken har altid haft en særlig betydning for mig, og da jeg stiftede bekendskab med Kundalini Yogaen var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den forvandling denne yogaform kan skabe hos et menneske, kan ligestilles med den gennembrydning vintergækken gør hvert år i februar.
Kundaliniyogaen åbner din indre styrke, sådan at du igen mærker solens stråler og tør vise dit fulde potentiale.
Gennem yogaen er det min mission at skabe et rum, hvor du kan forbinde dig med dig selv, finde ro og være til stede lige som du er.
