Åndedrættet og meditationen
Retreat 27.-29. oktober 2023
Hjorths Badehotel, Kandestederne
Midt i efterårets smukke pragt mødes vi igen på Hjorths Badehotel, hvor vi er ventet og hvor der er kræset for alle vores sanser, både i de fysiske omgivelser på hotellet, i køkkenet samt i den fuldstændig vidunderlige natur og den majestætiske ro, der kendetegner atmosfæren både inde og ude.
Vi lader sommeren afsætte sine sidste spor i vores krop og sind og bevæger os fra sensommerens jordelement og ind i metalelementet.
Vi går et spadestik dybere i arbejdet med åndedrættet og meditationen. Vi lader os hengive til yogaen, og jeg klæder dig på til en dybere forståelse af åndedrættets og meditationens betydning for din trivsel og sundhed, både fysisk og mentalt.
Jeg vil holde rum for dig i en smuk weekend, der allerede begynder fredag eftermiddag og strækker sig helt til søndag.
Det er også weekenden hvor vi skifter til vintertid, så naturligvis vil vi, som en fuldendt afslutning af arbejdet med åndedræt og meditation, starte søndagen med Sadhana, en smuk praksis, der åbner din bevidsthed og skaber en dyb følelse af forbundethed til dit højere selv.
Du skal finde dit blødeste tøj frem, lade dig indhylle i åndedrættet og meditationen, masser af yoga, krydret med de smukkeste omgivelser, i Kandestederne, i det nordligste Danmark. Her hvor farverne er smukke året rundt, og vi har udsigt til Råbjerg mile, lyng og hedelandskab. Alt dette, mens vi fordyber os og frigør og løsner både i krop, sind og sjæl.
Kundalini Yogaen er fantastisk, når vi arbejder med myldertanker, afstressning og indre ro, idet den med de bevidste åndedrætsteknikker, kombineret med dynamiske øvelser og meditation, tapper direkte ind i dit nervesystem og hormonsystem, og fortæller kroppen, at det er tid til ro og genopbygning.
Kundalini Yogaen og dens helt særlige teknologi har fanget mit hjerte, og jeg glæder mig til at bringe den videre til dig.
Der er tid til at udforske og gå lange ture, både langs stranden, der ligger lige om hjørnet, eller i hedelandskabet og op til sandmilen. Herefter kunne du jo, godt gennemluftet, sætte dig i kaffestuen med den smukkeste udsigt, tage uldtrøjen på og lade øjenene vandre. Måske medbringe en god bog, strikketøjet, eller et spil at udfordre dine meddeltagere i.
Jeg inviterer til en weekend på vidunderlige Hjorts badehotel, i selvforkælelsens tegn.
Med masser af fordybelse, ro og nærvær.
Yoga Weekend på Hjorths Badehotel
Fredag
Ankomst fra kl 14.00
Velkomst og Yoga 16.00 -18.00
Middag af sæsonaktuelle råvarer, friske og lokale 18:00
Egentid og Aftenkaffe/te med lidt sødt
Lørdag
Yoga 07.00 - 08.00
Morgenmad 8.00
Yoga 10.00-11.45
Ingefærshots og Frokost 12.00
Egentid
Der er te og frugt ved yogasalen fra 15.00
Yoga 16.00-17.30
Middag af sæsonaktuelle råvarer, friske og lokale 18.00
Egentid og aftenkaffe/te med lidt sødt
Søndag - Vintertid
Sadhana 5.30-8.00
Morgenmad og Udtjek 8.00-10.30
Afsluttende Yoga 10-11.45
Ingefærshots og Frokost 12.00
Tak for denne gang
Pris og tilmelding
Delt dobbeltværelse 5195 kr
Enkeltværelses tillæg på 695 kr
Incl. I prisen
2 x morgenbuffet med lækre hjemmegjorte sager
antiinflammatoriske shots inden frokost lørdag og søndag
Frugt og te inden yoga lørdag
Adgang til te ved hver undervisning
2 X Frokost
2 x 3 retters gourmet middag fra Hjorts lækre køkken med lokale og sæsonaktuelle råvarer. Vegetarisk er muligt og ellers er maden primært plantebaseret og med fisk.
Vand med og uden brus til alle måltider
Aftenkaffe/te med lidt hjemmelavet sødt begge aftener
10 timers yoga
De smukkeste omgivelser, 600 m til vandet og Danmarks smukkeste natur.
Der er al yogaudstyr du skal bruge i lokalet, men medbring gerne egen måtte og yndlingstæppe.
Skal du med på denne skønne Weekend, betaler du et depositum på 1500 kr til MP 85741, eller konto 2350-6897354371 og sender en mail til chanoer06@gmail.com
Herefter vil du modtage en faktura på resten af beløbet. Denne betales senest 30 dage før retreatets begyndelse.
Betingelser
Afbestilling
Vil du afbestille retreatet, skal dette ske via mail. Afbestilling inden 1. oktober 2023 tilbagebetales hele beløb minus depositum.
Ved Afbestilling, udeblivelse etc. efter 1. oktober 2023, vil retreatets pris være tabt.
Aflyses retreatet tilbagebetales det fulde beløb.